Cirkus Panik Teltudlejning ApS - Skjulhøj Allé 21 – 2720 Vanløse - CVR: 36479639
Priser
- Alle priser er inkl. 25% moms og i danske kroner, hvis ikke andet fremgår
- Alle priser på telte og gulv er inkl. opsætning og nedtagning. Lejeren står selv for opsætning af inventar hvis ikke andet er aftalt.
- Den angivne pris ved bestillingstidspunktet er den gældende lejepris
- Priserne på telte og tilbehør er betinget af, at opstillingsområdet er let tilgængeligt og ryddet.
- Er du privatperson opkræves et acontobeløb på 30% af den samlede bestilling, betalingen. Betalingen af depositummet skal være Cirkus Paniks Teltudlejning ApS i hænde senest 8 hverdage efter ordren er bekræftet. Den resterende betaling sker efter arrangements afslutning hvor vi sender en faktura med 8 dages betalingsfrist.
- Rykkerprocedure:
- 1. Rykker: Påmindelse om betaling uden gebyr og renter. Varslingen sker 8 dage efter fakturaen er sendt. Betalingsfrist 8 dage.
- 2. Rykker: Rykker med gebyr på 100 kr. Betalingsfrist 8 dage og med rente: Nationalbankens officielle diskonto +8% p.a. fra fakturadato.
- 3. Rykker: Rykker med nyt gebyr på 100 kr. Betalingsfrist 8 dage og med rente som nævnt ovenfor. Der varsles med inkasso, hvis denne rykker ikke bliver betalt.
Annullering
- Ved annullering fra lejers side af aftalen mindre end 30 dage før brugsdato betales 50 % af ordrebekræftelses samlede pålydende.
- Ved annullering fra lejers side annullering mere end 30 dage før brugsdato betales 30 % af ordrebekræftelsens samlede pålydende.
Levering og opsætning
- Det påhviler lejer at være til stede eller at have udpeget en ansvarlig ved opsætning og overlevering.
- Ved overlevering gennemgås opsætningen, og det leverede antal enheder kontrolleres.
Der overdrages særlig information vedr. oplukning og nedlukning af teltdugen samt information om ibrugtagning af andet tilbehør. - Cirkus Panik Teltudlejning ApS står for opsætning og nedtagning af telt, samt gulv.
- Lejeren står selv for opsætning og nedpilning af inventar hvis ikke andet er aftalt.
- Lejer er forpligtet til at anvise Cirkus Paniks Teltudlejning ApS til en 230V tilslutning ≈ 10 AMP, max 50 meter fra opstillingen, med mindre andet er aftalt på forhånd.
- Er andet ikke aftalt, gælder lejeperioden kun for én gang. Hvis der er behov for yderligere anvendelse af det lejede, skal dette på forhånd aftales med Cirkus Paniks Teltudlejning ApS.
- Cirkus Paniks Teltudlejning ApS forbeholder sig retten til at udsætte levering eller afhentning i tilfælde af force majeure-lignende tilstande (fx vejrforhold) som forhindrer Cirkus Paniks Teltudlejning ApS i at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen.
Underlag
- Teltene opsættes med pløkker.
- Såfremt man ikke ønsker at slå pløkker i fx asfalt eller fliser, afholder lejer udgiften til anskaffelse samt håndtering af betonklodser/plantekasser eller andet til forsvarlig fastgørelse af teltene
- Cirkus Paniks Teltudlejning ApS har intet ansvar for beskadigelse af eksempelvis nedgravede kabler, kloakrør eller vandledninger på teltets opsætningsareal.
- Reetablering af asfalt/flisebelægning, græsarealer mv. påhviler alene lejer.
- Alt gulv følger terræn. Opklodsning (nivellering) er ikke en del af aftalen.
Ønsker kunden opklodsning/nivellering af gulvet, skal kunden selv fremskaffe materialer hertil, ligesom der vil blive pålagt ekstra betaling ved ekstra timeforbrug.
Kørsel
- Der pålægges et transportgebyr på alle opsætninger. Gebyret fastlægges af afstand fra Skjulhøj Allé 21, 2720 Vanløse samt bro-og færgeafgifter.
- Transportgebyret fremgår af tilbuddet og ordrebekræftelsen.
Lejers ansvar
- Det er lejers ansvar at sørge for at indhente tilladelse og godkendelse til opstilling og anvendelse af det lejede hos de offentlige myndigheder når dette er påkrævet.
- Det er lejers ansvar, at der på leveringstidspunktet er etableret frie tilkørselsforhold for varevogne til det aftalte opstillingssted samt at underlaget er kørefast for disse.
- Det er lejers ansvar at indhente oplysninger om nedgravet rør og ledninger på opstillingsstedet samt køreveje hertil og videregive disse til udlejer før levering.
- Lejer er ansvarlig for, at der er adgang til strømforsyningskilde.
- Det er lejers ansvar at indhente oplysninger om nedgravet rør og ledninger på opstillingsstedet samt køreveje hertil og videregive disse til udlejer før levering.
- Opstår der uregelmæssigheder med de lejede telte eller effekter, skal der straks rettes telefonisk henvendelse til Cirkus Paniks Teltudlejning ApS på 60883993.
- Hvis kunden ikke inden brug har gjort Cirkus Paniks Teltudlejning ApS opmærksom på fejl og mangler, betragtes materialet som modtaget i fejlfri stand.
- Efter endt overlevering overtager lejer det fulde ansvar for materialet, indtil Cirkus Paniks Teltudlejning ApS påbegynder nedtagning.
- Kunden har ansvaret for det lejede i hele lejeperioden, og leverer altid de lejede telte og tilbehør tilbage i samme stand, som de blev modtaget i.
- Udlån til tredjepart er ikke tilladt.
- Det er lejers ansvar at Cirkus Panik Teltudlejning ApS kan få adgang til det lejede materiel under hele lejeperioden.
- Såfremt forholdene ikke er klargjort ved levering, vil der kunne kræves betaling for ventetiden jfr. udlejers til enhver tid gældende timesats.
Udsmykning og dekoration
- Der må der ikke fastgøres elementer med skruer eller hæfteklamme medmindre andet er aftalt.
- Der må ikke sættes klæbebånd, skruer, søm eller lignende i gulvet. Rådgiv jer med Cirkus Panik Teltudlejning ApS før montering af disse.
- Det er alene tilladt at anvende brandhæmmende materialer til udsmykning af teltene. Det er således ikke tilladt at anvende velourstof eller lignende ikke brandhæmmende materiale. Cirkus Paniks Teltudlejning ApS henviser i den anledning til Beredskabsstyrelsens regler herom.
- Det er tilladt at opstille særligt effekt/show lys mm. på egne stativer, men disse må ikke komme i kontakt med teltdugen. Montering af teltstænger må kun ske efter aftale med Cirkus Paniks Teltudlejning ApS. Vi anbefaler en afstand på min. 30 cm. fra stativ til teltdug, samt at skarpe kanter dækkes.
- Placering af lyd og lys i telte skal være således, at flugtveje og gangarealer på ethvert tidspunkt er helt frie.
Opvarmning
- Grill og levende ild må ikke anvendes i teltene.
- Gasvarmere må kun benyttes i telte med en kapacitet på under 150 personer. Disse må ikke placeres mindre end 30 cm fra teltdugen.
- Ved opvarmning af telte med en kapacitet på over 150 mennesker, skal anvisninger fra Beredskabsstyrelsen følges.
Erstatningspligt
- Lejer er altid erstatningspligtig over for bortkomst og beskadigelse af det lejede.
- Anvisninger vedr. brug af de lejede effekter skal til enhver tid overholdes. Enhver skade på det lejede udstyr som følge af brand, hærværk, tyveri eller misbrug mv. erstattes af lejer. Kan en reparation udføres ved beskadigelse af telt eller tilbehør, sker dette ved Cirkus Paniks Teltudlejning foranstaltning og for lejers regning.
- Ved bortkomst eller ved skade på det lejede erstatter lejer telte og effekter til det lejedes værdi plus eventuelle fragtomkostninger. Dette gælder ligeledes, hvis telt og/eller effekter påføres en værdiforringende beskadigelse eller ikke længere fremtræder i samme stand efter evt. reparation, som da de blev leveret.
Rengøring
- Det påhviler lejeren at sørge for, at telt og evt. gulv er rengjort og ryddet på det aftale returnerings tidspunkt. Ved afhentning af det lejede skal alt affald være fjernet fra teltet, og eventuelt inventar skal være indsamlet og placeret frit tilgængeligt til afhentning. Ventetid faktureres.
- Gulv returneres i fejet/rengjort stand.
- Borde, stole og bænke tørres over/støvsuges inden aflevering, og stables som anvist ved modtagelsen.
Udlejers ansvar
- Cirkus Paniks Teltudlejning skal sørge for at alle produkter leveres i komplet stand og forsvarligt emballeret, som aftalt med lejer, med mindre andet er aftalt.
- Udlejer indestår for, at det lejede er godkendt til anvendelse til sit formål i henhold til de i Danmark gældende regler herfor. Ligeledes at telte er opsat på betryggende vis.
- Telte samt øvrigt lejede materiel skal være af god kvalitet og til lejers disposition på aftalt tidspunkt.
- Vores telte er certificeret og der skal således ikke søges byggetilladelse til opstilling, men kun hos kommunalt beredskab.
- Certifikater, samt tegningsmateriale kan sendes direkte til lejer eller tilgås på cirkuspaniktelmageri.dk.
Generelt
- Alle fravigelser af lejebetingelserne skal være skriftlige for at have gyldighed.
- Ved ”lejeperiode” forstås det tidspunkt, hvor materiellet, inklusive tilbehør, anses for at være leveret fra udlejer til lejer og indtil det tidspunkt, hvor dette er returneret, efterkontrolleret og optalt af udlejer.
- Ved ”levering” forstås den dag, hvor lejer afhenter henholdsvis får leveret eller opsat det lejede materiel. Ved ”returnering” forstås den dag, det lejede materiel afhentes af, henholdsvis leveres til, udlejer.
- En lejeaftale kan fra lejers side kun betragtes som indgået såfremt der foreligger en skriftlig bekræftelse på ordren. Lejeaftalen er bindende for lejer, når denne har bekræftet denne pr. e-mail, lejer bekræfter samtidig hermed at have accepteret omhandlende leveringsbetingelser.
- I tilfælde af retstvist mellem lejer og udlejer, er udlejers hjemsted værneting for begge parter.